Vild gårdsplads

Gårdspladsen er stor. Den nederste del nærmest udbygningerne ligger hen i græsplæne. Bortset fra en fordybning, der markerer den gamle møddingsplads, er det en stor, jævn plæne, som giver en dejlig ro mellem de store, hvidkalkede bygninger. Arealet foran stuehuset er brolagt med gamle, lidt ujævne pigsten. Det er her, vi har vores vilde gårdspalds. Et bredt kørespor, som fører hen til garagen holder vi dog fri for høje planter, men ikke for mos og småtterier. Vi kan godt lide, man kan se tidens tand. 

Gårdspladsen er om sommeren gul og duftende af natlys. Her og der får et fingerbøl eller et par cyklamenfarvede haveklinter lov at stikke hovedet frem sammen med udvalgte vilde planter. Den lille blå klokke, dueskabioserne og en stor gruppe violette gederams. Efterhånden er her også mange selvsåede lavendler. De har spredt sig fra en klum, vi havde plantet ved køkkendøren.

Selvfølgelig kommer her masser af planter, vi ikke ønsker. Græs for eksempel. Disse planter luger vi væk. Når eftermiddagssolen falder på en sommerdag, er det såmænd ikke det værste arbejde at ligge her på et par knæpuder og pille. Efterhånden må vi dog tage det over nogle gange, ryggen vil også have noget at skulle have sagt.

Op ad de hvidkalkede vægge har vi plantet en rød klatrerose, det er sorten Sympati, som vi varmt kan anbefale. Den blomstrer overdådigt sommeren igennem. Måske synes du, det lyder voldsomt med alle de farver, men prøv at se nærmere på billederne og gå ind på linket nedenfor, så kan du med egne øjne se, at det er det faktisk ikke.

Klik på VILD GÅRDSPLADS og læs artiklen fra Haven.