Haver i det fjerne og nære

Mogulernes haver i Indien hører til havekunstens historie, selvom der kun er rester tilbage af de pragtstykker, mogulerne opførte til deres paladser. Måske de persiske haver er bedre bevaret, her stor havernes vugge. Persiske haver har vi endnu tilgode. Kina's fantastiske, følsomme haver , tænkt til stille fordybelse, kan jeg anbefale. Selvom de kan være overrendte, og det kan være svært at finde plads til stille fordybelse, så er det en oplevelse og udvidelse af havehorisonten. Kinesiske haver er som miniaturelandskaber af alt det skønne, den følsomme kinesiske sjæl gerne ville have opsøgt i fjerne egne i det store land. Nu kan han genfinde de elskede scener i mindre format i en have. Kejserens sommerjagtslot nord for Beijing er værd at besøge og selvfølgelig haverne i Suzhou "Fiskerens Have" og "Den ydmyge administrators Have". Flotte, storladne haveanlæg i og rundt om Sankt Petersborg leder tanken hen på fordoms barokke storhedstid. Nu er flere flot istandsat og absolut rejsen værd. I Letland er de også godt igang med at restaurere store, barokke parker. Et stort og prisværdigt projekt .  De lettiske privathaver giver mindelser om små, svenske haver. Her vokser grønsager, løgplanter, stauder og frugttræer i sød romantisk stil.

Rundale, et barokslot i det sydlige Letland

Barokslottet Rundale ikke langt fra den lettiske grænse stik syd for Riga er allerede langt i sin restaurering. Her kan man se en klassisk barokhave med lange kik, broderiparterre og i det sene forår mange bede med forskellige tulipaner og andre forårsløg. Løgene er skiltet med navn, og haven er absolut turen værd.

I Riga kan man besøge universitetes botaniske have http://www.botanika.lv/ .

 
©2008 Haveskriver