Haver i Skotland

Sidste rejse førte til det nordlige Skotland, her er naturen fantastisk i sig selv, men her er også dejlige haver. Særlig haven Inverewe var vi helt betagede af. Den ligger ved bredden af Loch Ewe, en fjord i det nordvestlige Skotland, omgivet af højland hede og bjerge. Haven består dels af en potager, som ligger ned over stensatte terrasser mod Loch'en, dels af en landskabelig have med mange eksotiske planter. Også Pitmedden Garden nord for Aberdeen er noget særligt blot på en helt anden måde. Her er store parterrer af klippet buksbom. De flotteste mønstre og klippet så præcist som var de støbt af den dygtigste murer. Parterrerne er forsænkede, så man kan gå på voldene omkring og nyde de flotte buksbommønstre og broderier. Crathes Castle og Cawdor Castle skal også fremhæves. To typiske Aberdeenshire slotte med blomsterrige haver. Disse skotske haver kommer jeg tilbage til her på siden.

Åbne haver i Skotland

The National Trust for Scotland www.nts.org.uk , ejer mange fine, skotske haver.

The National Garden Scheme of Scotland www.gardensofscotland.org.uk er en guide over en masse private, åbne haver i Scotland. Nogle er åbne jævnligt, andre blot en enkelt dag eller to. Her er mange haveperler at besøge.

Køb også bogen Good Gardens Guide, som dækker hele det forenede kongerige.

 
©2008 Haveskriver