Havebøger

Kan man lide haver, så kan man som regel også lide havebøger. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Havebøger kan man ikke få for mange af.

Hver gang jeg er i det sydlige England forsøger jeg at lægge vejen forbi Wisley Garden én af The Royal Horticultral Society - det engelske haveselskabs -  haver. Haven er fantastisk velholdt, og her er virkelig meget at hente for en haveinteresseret, men her er ikke alene en have og et meget velassorteret plantecenter, her er også en boghandel. En boghandel spækket med skønne, praktiske og botaniske havebøger. Her er masser af bøger, som beskriver en enkelt planteart i alle ender og kanter. Bøger for specialisterne. Her er bøger om havedesign, om køkkenhaver om planteekspeditioner. Alt hvad en haveglad sjæl kan begære.Også i Danmark udkommer hver år mange, dejlige havebøger. Mange flere end blade og aviser når at omtale, så man må holde sig orienteret på forlagenes hjemmesider og i boghandlerne. Én boghandel har særlig mange havebøger, det er internetboghandlen Plantarum. Tilmelder man sig nyhedsbrevet, får man jænligt orientering om nye havebøger.

Jeg har selv haft fornøjelsen at skrive et par havebøger om nogle af de planter, jeg holder allermest af: Prydgræsserne og pelargonierne. To meget forskellige plantetyper men de har dog dét til fælles, at det er nemme planter.

 

Politikens bog om Prydgræsser

Prydgræsser er så nemme, og de giver så meget til en have: Ynde, lethed bevægelse, og så pynter de også i haven i vintertiden. Gå ind på menupunktet POLITIKENS BOG OM PRYDGRÆSSER, her kan du læse mere om nogle udvalgte græsser. Hvis du vil læse om min bog kan du klikke på dette link POLITIKENS FORLAG

 

Pelargonier - en smittende glæde

Pelargonier er en meget gammel potteplante, som er ved at indtage de danske vindueskarme igen. Den lyserøde pelargonie Dronning Ingrid er populær i vindueskarmen såvel som i krukker og altankasser. Duftpelargoniernehar længe været elskede planter, fordi løvet dufter så dejligt, og hængepelargonierne hører til de mest robuste altankasseplanter. Under menupunktet PELARGONIER EN SMITTENDE GLÆDE kan du læse om nogle af de mere ukendte pelargonier. Vil du vide mere om min bog med samme titel, kan du gå ind på linket herefter. Her kan du også få lov at kigge ind i bogen. KLEMATIS 

 

 
©2008 Haveskriver